Blodprøvehåndtering
Gibotech har udviklet flere løsninger til håndtering af blodprøver til hospitalerne og som både er med til at øge effektiviteten og patientsikkerheden, samtidig med at arbejdsmiljøet forbedres for personalet. Løsningerne er skræddersyet efter hospitalernes behov og samtidig skalérbare, så vi også kan udvikle en løsning, der passer til dine behov.
Intelligent og sikker blodprøvehåndtering
Gibotechs robotløsninger til automatisk håndtering af blodprøver på hospitalerne er med til at øge effektiviteten, så der kan behandles flere prøver end ved manuel håndtering. Prøverne genkendes og registreres af en robot, der automatisk sender prøverne videre til de rigtige laboratorier.
Den automatiske håndtering af prøverne minimerer trivielle manuelle arbejdsgange, hvor fejl typisk opstår og giver risiko for arbejdsskader. Samtidig giver robotten et kontinuerligt flow af prøver, der giver korte og stabile svartider.
Robotten, der automatisk håndterer blodprøver på Odense Universitetshospital.
GiboSort
Gibotech har udviklet GiboSort – en helt særlig robotløsning til håndtering af blodprøver helt ude fra de praktiserende læger og ind til hospitalernes laboratorier. Den automatiserede håndtering af blodprøverne minimerer risikoen for fejl, der ellers kan opstå ved manuel håndtering og forkorter samtidig transporttiden, hvilket er med til at øge effektiviteten markant.
Blodprøverne transporteres fra de praktiserende læger i specialdesignede transportkasser og bliver afleveret til hopsitalet og GiboSorts interne leveringssystem. Transportkasserne bliver her transporteret videre til sorteringsrobotten, der tømmer kasserne og sorterer prøverne og sender dem videre til analyselinjerne, hvor de blander sig med hospitalets interne prøver. Ingen prøver forsvinder i mængden, og der opstår ikke kø.
Robotten bruger et kamera til at identificere indholdet af kasserne og er samtidig i stand til at se, om prøverne er centrifugerede eller ej. Robotten prioriterer kasser med hasteprøver og prøver, der ikke kan identificeres bliver afleveret i en særlig kasse til manuel håndtering.
Fuld integration
Det bedste fra industrien
Løsningen bygger videre på gennemtestede koncepter, årelang erfaring og produkter fra industrien.
Forbedret arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøet forbedres uden ensidige, gentagende opgaver, sygefravær reduceres og risikoen for ulykker minimeres.
Øget patientsikkerhed
Fokus på kerneopgaver
Mens en robot klarer det trivielle arbejde med at håndtere og sortere blodprøver, kan hospitalspersonalet koncentrere sig om deres kerneopgaver og fokusere på at løse kvalitetssikrings- og valideringsopgaver og være diagnostiske samarbejdspartnere på de kliniske afdelinger, hvor de er tæt på patienterne.
Eneste af sin slags
GiboSort er udviklet med en intelligent sorteringsrobot baseret på gennemtestede og effektive koncepter og produkter fra industrien. Robotten blev første gang installeret på Nordsjællands Hospital, Hillerød i 2015, hvor den udpakker og sorterer prøver fra praktiserende læger helt automatisk. GiboSort var den eneste robot i Danmark, der kan håndtere både blod‑, patologi- og mikrobiologiske prøver.
Kontinuerligt flow
Den automatiserede håndtering og sortering af prøver giver et kontinuerligt flow af prøver. Det giver korte og stabile svartider, hvilket i sidste ende kommer patienterne til gode. Den automatiske process forbedrer samtidig den præanalytiske kvalitet, hvilket resulterer i en højere patientsikkerhed.
Automatisk fejlfinding
Robotten i GiboSort er selv i stand til at finde fejl og kan fx se om prøver er centrifugerede eller ej, og om et glas er fyldt korrekt op. Og så kan den selv opdage, hvis en praksis laver systematiske fejl, så personalet ikke manuelt skal registrere fejl. I stedet får de en statistik, der viser hvilke fejl, der er tale om, og hvor de sker, hvilket giver en større sikkerhed for patienterne.
Har vi vækket din interesse?
Automatiserede blodprøvehåndteringssystemer kan laves på mange forskellige måder.
Vi er specialister i at sammensætte, tilpasse og optimere robotter og maskiner til blodprøvehåndtering, og ønsker derfor altid at tage kundens ønsker og behov i hænde før vi giver et tilbud. Få derfor et helt uforpligtende telefonmøde eller et møde hos Jer eller os, så vi sammen kan afdække jeres behov og muligheder.
%