Automatisering med erfaring
GiboSmartSolutions dækker primært industriløsninger, og mange af dem vil være baseret på en modultankegang, så man kan købe en enkelt robotcelle eller sætte flere moduler sammen til en samlet løsning, fx med eller uden mobil robot eller CNC maskine. Det er derfor også muligt at skabe en automatiseret industriløsning, som til fulde matcher arbejdsgangene i den enkelte virksomhed.
GiboCobotFlex
GiboCobotFlex opfylder alle krav og behov til fleksibel produktion med en cobot. GiboCobotFlex er designet, så robot og vogn altid er den samme, så det er udstyret, der definerer opgaven. Det er nemt at komme i gang, og der kan altid udbygges med flere værktøjer.
GiboCobot
GiboCobots er en serie af collaborative robotarme med Onrobot standard-gribere, der er udviklet til at dække et bredt udsnit af behov indenfor håndtering af forskellige emner ved hjælp af standardiseret udstyr.
GiboMove
Mobile robotter er autonome, intelligente køretøjer designet til at øge produktiviteten. GiboMove fås med og uden rullebaner, op til 100 mobile robotter og skræddersyes til dit behov
GiboMachineTending
Gibotechs løsninger til maskinbetjening er baseret på kendt teknologi og erfaringer fra tidligere projekter. Løsningen tilbydes som en færdig turnkey og kan let tilpasses kundespecifikke krav efter behov.
GiboPack’n’Palletize
GiboPack’n’Palletize er fleksible, modul-opbyggede pakke- og palleteringsløsninger, der øger effektiviteten og skåner medarbejderne for tunge, manuelle løft.
GiboStorage
GiboStorage kombinerer en cobots lettilgængelige programmering med en fuld sikkerhedsløsning, der giver mulighed for at arbejde med kortere cyklustider end ved fuld collaborativ drift.
GiboBag
Automatisk tømning af sække baseret på kendte teknologier, anerkendte mærker og erfaringer fra tidligere projekter. Løsningen tilbydes som en færdig turnkey løsning og kan nemt tilpasses kundespecifikke krav.
Gibotech udvikler, installerer og servicerer højteknologiske automationsløsninger med robotter og CNC maskiner. Vores ekspertise og erfaring med automatisering igennem næsten 40 år har givet os en stærk position på markedet, og vi har leveret utallige robotter og anlæg til vidt forskellige brancher, virksomheder og produktionsformer.
Vi bestræber os hele tiden på at være en kompetent og konkurrencedygtig samarbejdspartner, når det gælder effektive og fremtidssikrede automationsanlæg. Derfor fokuserer vi på at optimere og effektivisere produktionsmetoder og på at øge vores kunders konkurrenceevne ved hjælp af automatisering.
Gibotech har i dag tre primære forretningsområder. Hospitalssektoren, hvor sterilcentraler, varemodtagelser, AGV-kørsel og blodprøverobotter er de vigtigste områder. Robotanlæg til industri, der i dag spænder fra kollaborative letvægtsrobotter, letvægtsrobotter til industriapplikationer, konventionelle industrirobotter som kombination og altid skræddersyet til opgaven og gerne med AGV– kørsel til at binde hele produktionsflowet sammen. Virksomhedens ældste forretningsområde er CNC maskiner primært til træ, plast og kompositmaterialer samt letmetal. Der er dog en stigende efterspørgsel på automatisk maskinbetjening, og Gibotech har de seneste år leveret mange kombinationsløsninger med både CNC maskine og robotter i hele verden og samarbejder med CNC producenten om at udvikle dette område globalt.
Automatisering med GiboSmartSolutions
GiboSmartSolutions er et bibliotek bestående af tidligere byggede automationsløsninger og er baseret på mange års erfaring med automatisering. Erfaringen er blevet opbygget, da vi hos Gibotech har skulle imødekomme kundekrav til produktions- og procesoptimering, fabriksflow, value for money, ROI, aftersales og service. Gibotech har gennem årene leveret automationsløsninger til mange forskellige brancher og til mange forskellige formål. For at drage mest mulig nytte af viden og erfaringer har vi valgt at udvikle GiboSmartSolutions, som kombinerer forskellige automationsløsninger alt efter behov, og som inddrager kundernes indblik tidligere i beslutningsprocessen, så de kan få fuldt udbytte af automatisering.
Automatisering gør det muligt at erstatte menneskelig styring med automatisk styring. De mere ensformige arbejdsopgaver kan således varetages af robotter, så medarbejderne i virksomheden kan fokusere på de mere krævende opgaver. Automatisering er således en god mulighed for at optimere produktionen i virksomheden og øge konkurrenceevnen. Automatisering vinder frem i mange virksomheder, både herhjemme og i resten af verden.
Vil du vide mere om, hvordan automatisering kan give værdi til din virksomhed, så er du velkommen til at tage kontakt til os.
Udforsk automatiseringens mange muligheder
Vores mange års erfaring med automatisering har givet os en indgående viden, som vi hver eneste dag gør brug af, når nye løsninger skal udtænkes. Der har vi skabt GiboSmartSolutions, som fungerer som et kartotek over tidligere projekter, så det er muligt at få fuldt udbytte af de tidligere erfaringer, vi har gjort os med automatiseringsløsninger, og som nu kommer nye kunder til gode. GiboSmartSolutions kan således også give inspiration til, hvordan automatisering kan implementeres i den enkelte virksomhed.
Der er adskillige fordele forbundet med at implementere automatisering i produktionsflowet i virksomheden. Blandt andet kan automatisering være med til at øge produktiviteten i virksomheden, ligesom målbarhed og kvalitetskontrol er forbedret og mere tilgængeligt. Automatisering kan også have stor værdi i sundhedsvæsenet. En mobil robot kan således hjælpe med at transportere sterilt udstyr ud til operationsstuerne, mens en automatiseret sterilcentral kan være en effektiv hjælp i det sterile workflow på hospitalet. Da Gibotechs løsninger er baseret på moduler, er det muligt at tilpasse de automatiserede løsninger til det enkelte hospital.
Gibotech står også bag kollaborative robotter – også kendt som cobots – som arbejder side om side med mennesker. Kollaborative robotter fungerer som en tredje hånd i arbejdet og kan dermed varetage de mere ensformige bevægelser, mens operatørerne får frie hænder til at lave det mere komplicerede arbejde. De kollaborative robotter kan ved hjælp af en vogn flyttes rundt i produktionen og omstilles til de forskellige opgaver.
Gibotech kan desuden tilbyde robotter til palletering, som kan bidrage til øget effektivitet samt større driftssikkerhed. Med den rette automatisering er det muligt at skabe robotter til alle former for palletering af produkter, og også her vil den endelige løsning være tilpasset kundens specifikke behov.
Med GiboSmartSolutions har vi mulighed for at tage udgangspunkt i de ovenstående projekter med automatisering og skabe nye løsninger tilpasset den enkelte virksomheds arbejdsgange, uanset branche, produkt og produktionsform. Med en målsætning om altid at kunne levere bedst mulig kvalitet til vores kunder, arbejder vi udelukkende med de bedste leverandører i verden. Hvis du også vil være et skridt foran dine konkurrenter, så tager vi gerne en snak med dig om, hvordan automatisering kan implementeres i arbejdsgangene i din virksomhed. Vi sørger altid for at skræddersy løsningen, så den matcher virksomhedens konkrete behov.