Upcycling af automationsanlæg sikrer besparelse på op til 40%
Også i automationsverdenen kan det nogle gange betale sig at upcycle. Det ved vores kunder godt og derfor har BoConcept igen investeret i en automationsløsning sat sammen af flere brugte enheder.
12. februar 2021
Det er ikke altid nødvendigt at investere i spritnye maskiner. Man kan nemlig sagtens få et skræddersyet automationsanlæg, hvor enten hele anlægget eller dele af det består af genbrug. I dette tilfælde blev anlægget stykket sammen med kunden, som allerede havde en knuser, der blev integreret i det færdige anlæg. Det gjorde det samtidig muligt at få det samlede anlæg CE mærket af Gibotech.
Ikke kun for pengenes skyld
At gå efter en delvis upcycling af hardware er ikke nyt for BoConcept, der tidligere har købt brugte maskiner og robotter. Og så hænger tankegangen tæt sammen med virksomhedens arbejde for at implementere initiativer, der tager ansvar for mennesker og miljø.
- Vores overordnede ambition er at fremstille vores produkter med så begrænset miljøpåvirkning som muligt og vi arbejder løbende med miljømæssige forbedringer i både produktion og logistik. Derfor giver det også rigtig god mening for os at få lavet en løsning bestående af brugte maskiner og robotter
Stor besparelse og lang levetid
Det er ikke på software og programmering, at besparelserne hentes, når man laver nye anlæg ved at upcycle. Prisen er nemlig stort set den samme, uanset om det er nye eller brugte maskiner og robotter, når det drejer sig om software og programmering. Til gengæld er der en del at spare ved at bruge og integrere brugt hardware i et nyt anlæg. I dette tilfælde har BoConcept opnået en besparelse på 40% ved at vælge en brugt CNC og robot.
Man skal altså ikke være bange for at tænke i upcycling, når man kaster sig ud i et automatiseringsprojekt. Gibotech bruger kun internationalt anerkendte leverandører som en garanti for at maskiner og robotter har en lang levetid. Faktisk kører flere af de anlæg som virksomheden installerede i begyndelsen af 80’erne stadig. Som en ekstra sikkerhed – uanset om anlægget består af nye eller brugte robotter og maskiner – skal man altid overveje at lave en serviceaftale på anlægget. Regelmæssige servicetjek og vedligehold kan tilrettelægges efter produktionen og minimerer risikoen for nedetid.
- Det første anlæg vi købte af Gibotech er helt tilbage fra 1987, og det kører stadig upåklageligt. Dengang investerede vi i helt nye CMS CNC maskiner, og der har ingen problemer været. Derfor er vi heller ikke nervøse for at upcycle denne gang, fordi vi ved, at tingene kan køre i mange år. Og så sørger vi selvfølgelig for lave en serviceaftale med Gibotech, så vi med regelmæssige servicetjek og vedligehold også kan holde vores nye anlæg kørende i mange år endnu, siger Poul Brændgaard, Projektansvarlig Koordinator hos BoConcept A/S.
Knuser, CNC og automatisk maskinbetjening
Udover kundens knuser består anlægget af en total renoveret CNC maskine fra 2001 og en brugt Fanuc M410iB robot fra 2008.
Den brugte CNC maskine er en CMS PF102 som blev renoveret med b.la. komplet ny OSAI styring, inkl. nye kabler, aksekort og servomotorer. Derudover fik maskinen ny PC, betjeningspanel. I forbindelse med ombygningen fik robotten en ny griber, der kan håndtere emnerne sikkert og med et fast hold, så emnet ikke flytter sig, når emnet grovfræses af robotten.
Det samlede anlæg er tænkt ind i løsning med automatisk maskinbetjening, hvor robotten først grovfræser emnerne på en fræsespindel, der er monteret over knuseren. Ved at grovfræse emnerne inden de lægges i maskinen forhindrer man, at store stykker afskær havner inde i CNC maskinen, så det kun er spåner som kan suges væk. På den måde undgår man også uhensigtsmæssige stop for at fjerne stykker af afskær.
Med i det samlede anlæg er også en brugt laser projektor, der skal projektere billeder af emnerne eller vakuumkopperne ned på CNC planet, så operatøren hurtigt kan placere vakuum kopperne korrekt og dermed reducere opstillingstiden. Når emnerne er bearbejdet, fjerner robotten emnerne fra CNC maskinen og ligger dem på en rullebane, der transporterer de færdige og stakkede emner ud af anlægget. CNC maskinen har to borde, så der køres selvfølgelig med vekseldrift på CNC maskinen.
- Det er altid sjovt, når man bliver udfordret af kunderne til at tænke på en anden måde. Vi sælger jo oftest nye maskiner, men det har været en fornøjelse at arbejde sammen med BoConcept om at få lavet en samlet løsning baseret på upcyling og hjælpe dem på vej med at være miljømæssigt ansvarlige i deres produktion, slutter Henrik Thomsen, Product Manager CNC, hos Gibotech.
Se video af en af vores tidligere løsninger til BoConcept
Vores ekspert i CNC maskiner og save
Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan en CNC maskine kan være med til at effektivisere din produktion og øge din konkurrenceevne, så kontakt Henrik Thomsen, Product Manager. Han kan guide dig til den bedste løsning og udregne tilbagebetalingstiden på den valgte maskine.
Ring til Henrik på 20 66 35 18 eller send en mail på hgt@gibotech.dk
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil have nyheder og inspiration inden for robotter og CNC.
Kontakt os
Adresse
Datavej 15
5220 Odense SØ
Kontakt
+ 45 65 95 82 62
gibotech@gibotech.dk
Åbningstider
Mandag – tirsdag: 7.00 – 15.30
Fredag: 7.00 – 13.00