SDU inve­sterer i udvikling af robotter

∙ 18. April 2018, Odense ∙ 

100 millioner til nyt robotlaboratorium

Flere robo­t­eks­perter til robot­branchen og viden om den nyeste teknologi og brugen af den er blandt de væsent­ligste årsager til, at SDU inve­sterer et godt stykke over 100 millioner kroner i et nyt robot­la­bo­ra­torium, hvor man også invi­terer branchen indenfor. Målet med inve­ste­ringen på et recifret milli­onbeløb er både at skabe nye succesvirk­som­heder, tiltrække og uddanne nye stude­rende og ikke mindst sikre SDU’s position på området. Det nye robot­la­bo­ra­torium skal ligge i kælderen under Det Tekniske Fakultet i Odense. 

Grunden til investering 

er simpel

- Vi gør det fordi, vi er førende på området, og vi inve­sterer, så vi kan blive ved med at være på forkant med udvik­lingen. Vi har ambi­tioner om at vokse i studen­tertal, så vi kan møde indu­striens behov. Branchen voksede sidste år med 40 procent, så vi skal nok vokse med mere end det. Sidste år voksede vi med 67 procent på studi­e­op­taget. Hvis vi skal blive ved med det, så skal vi skille os ud, siger Henrik Bindslev. De mange millioner skal gå til at fylde de 800 kvadrat­meter med den nyeste robot­tek­nologi, virtual reality, mobile robotter og lager­sty­ringer i et robot­la­bo­ra­torium, som skal tiltrække nye stude­rende og de bedste danske og inter­na­tionale forskere. Satsningen skal desuden være med til at skaffe den ny arbejds­kraft, som den fynske robot­branche skriger efter – alene sidste år blev der skabt 600 nye job i klyngen på Fyn. I øjeblikket er der omkring 100 ledige stil­linger slået op hos Odense Robotics. Arbejdet er allerede gået i gang i kælderen under faku­l­tetet, og efter planen skal de nye faci­li­teter tages i brug inden sommer­ferien. Læs hele historien på Fyens​.dk

På Gensyn i Gibotech