Rullebaner kan transportere containere og kurve med sterile instrumenter ind og ud af sterillageret.
Hygiejne er alfa og omega i en sterilcentral. Du kan højne hygiejneniveauet betragteligt, hvis du automatiserer – eksempelvis sterillageret.
Den fornemmeste opgave i en sterilcentral er at sørge for, at operationsinstrumenterne er rengjorte, funktionsdygtige og ikke mindst sterile. Det handler om patientsikkerhed, så det er ikke en opgave, der bliver taget let på.
Det kan ikke undgås, at der er brug for mennesker i en sterilcentral; eksempelvis til at tjekke, at instrumenterne fungerer. Men der er funktioner i sterilcentralen som med fordel kan automatiseres. Til gavn for både personale og patienter.
Samme opgave, samme resultat
Én af styrkerne ved automatisering er, at opgaverne udføres på samme måde hver gang. Dermed også med samme resultat.
Det kan udnyttes, når containere eller trådkurve skal vaskes og sættes på vaskestativer. Det er vigtigt for hygiejnen, at containere og kurve sættes korrekt på vaskestativerne, så alle områder rengøres.
Ved at bruge en robot til opgaven, bliver containere og kurve placeret ens hver gang. Og hele vaskestativet udnyttes optimalt.
Robotter kan også bruges til at åbne og tømme case carts med urent operationsudstyr. På den måde kommer personalet ikke i potentiel smittefare. Og risikoen for u‑ergonomiske arbejdsstillinger minimeres, fordi personalet ikke manuelt skal tage container, bakker eller kurve ud.
Automatisér lageret
Et andet oplagt område at automatisere er sterillageret. Det er her, instrumenterne opbevares, efter de er blevet steriliseret, og indtil de skal bruges igen ved en ny operation.
Derfor er det vigtigt, at området – eller de enkelte containere eller kurve – beholdes sterile.
Det kan gøres ved at automatisere området. Faktisk kan det gøres, så der ikke behøver at komme mennesker ind på sterillageret.
Beholderne med de steriliserede instrumenter transporteres ind på sterillageret ved hjælp af rullebaner, hvor en lagerrobot tager dem og placerer dem på ledige hylder. På samme måde hentes de igen og fragtes ud af lageret, når der er brug for dem til en operation.
Det kan kombineres med, at en robot placerer containerne eller kurvene i en case cart uden for lageret og lukker dørene på vognen bagefter.
På den måde sikres det, at det sterile miljø bevares helt indtil operationsstuen.
Der er selvfølgelig mange andre automationsmuligheder i en sterilcentral, og de bidrager alle sammen på den ene eller anden måde til at opretholde eller forbedre det sterile miljø, som er nødvendigt i afdelingen.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Hvordan kan man automatisere på et hospital? Tilmeld dig vores nyhedsbrev for hospitaler og få nyheder og inspiration.
Kontakt os
Adresse
Datavej 15
5220 Odense SØ
Kontakt
+ 45 65 95 82 62
gibotech@gibotech.dk
Åbningstider
Mandag – tirsdag: 7.00 – 15.30
Fredag: 7.00 – 13.00