Et automationsanlæg er på vej til Dolle fra Gibotech.
Der er blevet lagt sidste hånd på et større automationsanlæg, som de sidste par måneder har optaget plads i Gibotechs produktionshal. Nu er anlægget pakket ned og ved at blive installeret hos virksomheden Dolle A/S.
Dolle er verdens førende producent af lofttrapper, hemsetrapper og tilbehør. Og snart bliver produktionen af disse endnu mere effektiv, når virksomheden får installeret et automationsanlæg fra Gibotech.
Vi ønskede at gøre vores produktion endnu mere effektiv. Derfor faldt valget på en automationsløsning, som kan håndtere hele bearbejdningsprocessen. Vi har haft et godt samarbejde med Gibotech undervejs, og nu ser vi frem til, at de har installeret løsningen, og vi kan tage den i brug.”
Steen Laier, Production Manager hos Dolle.
Anlægget kombinerer to teknologier: en CNC-maskine og en robot. Tilsammen udgør de en såkaldt ”celle”, der skal optimere produktionsflowet. CNC-maskinen skal selvsagt bearbejde emnerne, mens robotten skal oplægge emnerne og nedtage samt palletere dem igen efter endt bearbejdning. Rullebaner sørger for at bringe emnerne ind og ud af cellen i stak.
Vi er rigtig glade for, at Dolle valgte Gibotech til at levere deres nye automationsløsning. En CNC-maskine er altid relevant at kigge på, hvis man gerne vil optimere og effektivisere sin produktion. I det her tilfælde har vi optimeret flowet yderligere, fordi der er tilføjet en robot, der betjener maskinen. Det giver et endnu mere stabilt flow, høj fleksibilitet, hurtig omstilling og mulighed for at køre små serier. Og så skaber det samtidig bedre arbejdsvilkår for medarbejderen.”
Henrik G. Thomsen, Product Manager, CNC hos Gibotech.
Fokus på sikkerhed
Og netop vilkårene for medarbejderne er også en vigtig faktor, når automationsanlægget hos Dolle går i drift.
Når der arbejdes med maskiner og robotter af den størrelse, som Dolle får installeret, skal der selvfølgelig være styr på sikkerheden. Det er Gibotechs egen QHSE-afdeling stået for, så der er styr på sikkerheden efter alle gældende regler. Eksempelvis med sikkerhedszoner, som stopper anlægget, hvis de bliver brudt.
CNC-maskinen til Dolle er til dels valgt på grund af dens ekstreme stabilitet, men særligt på grund af det lodrette bearbejdningsplan, som sørger for, at alle spåner og afskår falder ned i bunden af maskinen på et transportbånd. Den proces gør, at bearbejdningsområdet ikke skal rengøres for hvert emneskift. Der spares dermed en masse tid, som til gengæld resulterer i flere bearbejdede emner.
Vores ekspert i CNC maskiner og save
Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan en CNC-maskine kan være med til at effektivisere din produktion og øge din konkurrenceevne, så kontakt Henrik Thomsen, Product Manager. Han kan guide dig til den bedste løsning og udregne tilbagebetalingstiden på den valgte maskine.
Ring til Henrik på 20 66 35 18 eller send en mail på hgt@gibotech.dk
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Vil du have nyheder og inspiration inden for robotter og CNC? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Kontakt os
Adresse
Datavej 15
5220 Odense SØ
Kontakt
+ 45 65 95 82 62
gibotech@gibotech.dk
Åbningstider
Mandag – tirsdag: 7.00 – 15.30
Fredag: 7.00 – 13.00