Vi introducerer
OMRON HD-1500
Kontakt
Innovativ auto mati sering
OMRON lancerer den mobile robot HD-1500 med en lastkapacitet på 1500 kg
OMRON har annonceret lanceringen af HD-1500, det nyeste og stærkeste medlem af virksomhedens serie af mobile robotter. Den nye HD-1500 har en lastkapacitet på op til 1500 kg. Den er ideel til moderne fabrikker, hvor selvkørende materialehåndterings-løsninger skal løse krævende opgaver inden for industriel automatisering og implementere nye sociale afstandskrav på grund af Covid-19-pandemien.
HD-1500’s lastkapacitet på 1500 kg gør det muligt at transportere store bilkomponenter som f.eks. bilkarosserier og nyttelast i pallestørrelse – genstande, der normalt flyttes med gaffeltrucks. Med lanceringen af HD-1500 udgør OMRONs mobile robotter, herunder LD-60/90 og LD-250, en komplet serie af modeller, der kan transportere en lang række varer – fra komponenter til halvfabrikata, færdigvarer og tunge materialer.
Fleet Manager
OMRONs brancheførende Fleet Manager giver effektiv materialehåndtering på fabrikker og kan styre op til 100 mobile robotter med forskellige størrelser, konfigurationer og kapaciteter i ét system for at automatisere komplekse materialetransport- og logistikanvendelser. Robotterne kan automatisk beregne den bedste rute, samarbejde sikkert med folk og navigere rundt om forhindringer uden brug af magnetgulvbånd eller andre styresystemer. Batteriet i HD-1500 oplades på kun 36 minutter og kan klare et helt arbejdsskift ved fuld belastning, hvilket reducerer nedetiden.
- Onsite-logistik, dvs. flytning af produkter og materiale inden for fabrikken og lageret, er ved at blive en alvorlig flaskehals for mange virksomheder på grund af jobbets hyppighed og rutineagtige karakter samt behovet for at overholde retningslinjer for social afstand. Produktionsmiljøer med højt tempo kræver fart og fleksibilitet. OMRONs mobile robot HD-1500 kan hjælpe virksomheder med at løse dette problem, fordi den kan arbejde 24 timer i døgnet, utrætteligt, præcist og sikkert, side om side med mennesker
Highlights for HD-1500
Større kapacitet og mere robust struktur: HD-1500 kan flytte last i pallestørrelse i produktionsanlæggene og reducerer behovet for gaffeltrucks. HD-1500, der er bygget med solide metaloverflader, er robust og kan modstå voldsomme utilsigtede eksterne påvirkninger.
Hurtigere investeringsafkast: HD-1500 er en løsning til automatisering af komplekse og farlige opgaver. Virksomheder kan reducere brugen af gaffeltrucks og på sikker vis transportere store paller, der indeholder færdigvarer, omfangsrige materialer i fødevare- og råvarebranchen samt bilkarosserier. Medarbejdere kan nu fokusere på mere vigtige opgaver, så kunderne kan læsse mere, køre færre ture med tungere belastninger og øge investeringsafkastet. Med HD-1500 kan kunderne gøre mere med mindre udstyr.
En flåde, der kan tilpasses: Mobile flåder kan blive mere alsidige, men styres via det samme system. Med OMRONs Fleet Manager kan du styre en alsidig mobil flåde på op til 100 mobile robotter, herunder HD-1500, med det samme system og opnå høj ydeevne. Med optimeret trafikstyring, batterihåndtering og ruteplanlægning for køretøjer kan kunderne føje HD-1500 til deres flåder uden at bekymre sig om sikkerhed, kompatibilitet eller ydeevne.
Om OMRON
Som en førende virksomhed inden for automatisering, der er centreret omkring sine egenudviklede Sensing & Control + Think-teknologier, er OMRON Corporation engageret i en lang række brancher, herunder kontroludstyr, elektroniske komponenter, sociale systemer, sundhedsvæsen og miljø. OMRON blev grundlagt i 1933, har ca. 30.000 medarbejdere på verdensplan og leverer produkter og tjenester i ca. 120 lande og områder. Inden for industriel automatisering understøtter OMRON produktionsinnovation ved at levere avancerede automatiseringsteknologier og ‑produkter samt gennem omfattende kundesupport i håbet om at være med til at skabe et bedre samfund. Få mere at vide på OMRONs hjemmeside industrial.omron.eu.
Få nyheder direkte i indbakken
Er robotter ergonomiske?
Automationsløsninger bliver altid tilpasset det enkelte hospital, men det er uundgåeligt, at ergonomien forbedres.Kan robotter, automationsløsninger og ergonomi kombineres? Hvis du spørger os, så er det uundgåeligt at forbedre ergonomien og arbejdsmiljøet, når du…
Kan robotter og CNC-maskiner genbruges?
Der kan være gode besparelser at hente ved at købe robotter og CNC-maskiner brugt fra andre virksomheder.Det kan være en stor investering, hvis du skal købe en robot eller CNC-maskine til din produktion helt fra ny. Men der kan være en god del at hente, hvis du vælger…
Designhøjtalere skal laves på en accord
En producent af high end-designhøjtalere har netop investeret i en accord 50 CNC-maskine til bearbejdning af træ.Gibotech skal levere en accord 50 CNC-maskine til én af vores kunder; en producent af high end design-højtalere Præcision og brugervenlig teknologi er…