Ny nordisk robo­t­messe i Odense

14. juni, 2020 | Odense

I marts 2021 løber Nordens største robo­t­messe af stablen i Odense Congress Center. Her kan besø­gende få en unik indsigt i den nordiske robot­branche samt opleve mulig­he­derne for imple­men­tering af robot- og drone­tek­nologi i deres virksomhed.

 

Læs mere

Store ambi­tioner bag event

Den nye robo­t­messe kommer blandt andet til at bestå af workshops, faglige arran­ge­menter, match­making, networking, præsen­ta­tioner og diskus­sioner samt Investor Summit. Selvom 2021 bliver messens første år, er der store forvent­ninger til både udstillere og antallet af besø­gende. 

R‑21 bliver et aktivt 3‑dages event, fra den 3.–5. marts 2021, hvor besø­gende får en enestående mulighed for at opleve nutidig og frem­tidig teknologi, der vil ændre hele deres forretning. Messen henvender sig til dig, der arbejder inden for produktion generelt og en bred vifte af brancher som landbrug, byggeri, gartneri, fødevare‑, metal- og medicinalindustrien.

Stærke samar­bejds­partnere

Internationalt er Danmark kendt som landet, der er på forkant med udvik­lingen inden for robot- og drone­tek­nologi. Især på Fyn og i Odense har man fingeren på pulsen, og det betyder, at R‑21 allerede har sikret sig flere meget kompe­tente partnere, der kommer til at styrke den nordiske messe på OCC. En af part­nerne er Odense Robotics, og klyn­ge­di­rektør Mikkel Christoffersen ser frem til messen og dens mange muligheder.

- R‑21 er en unik mulighed for robot‑, drone- og auto­ma­tions­virk­som­heder i hele Norden til at møde nye kunder og partnere. Vi er meget glade for at se endnu et tiltag, der kan styrke Danmarks globale position, som en af verdens førende robo­t­na­tioner, og samtidig også synliggøre Odense som et vigtigt center for robotudvikling.

Partnerne bag R‑21 tæller i øjeblikket Odense Robotics, DI Digital, Syddansk Universitet, UAS Denmark, Odense Seed and Venture, Odense Investor Summit, og endnu flere kan snart offent­lig­gøres. Derudover har messen en bred opbakning fra orga­ni­sa­tioner, lære­an­stalter og et ruti­neret advisory board.

 

- Vi er som virk­somhed spændte på den kommende R‑21 messe i Odense og er stolte over at have været en del af den styre­gruppe som har rådgivet OCC omkring dette spæn­dende setup. Det bliver en messeform som ikke er set før og med tårnhøje forvent­ninger til delta­gende virk­som­heder og en masse besø­gende. Vi vil som virk­somhed støtte op omkring dette og forventer at deltage som udstiller udtaler Henrik Anker, CEO i Gibotech

Nordens største

Danmarks nye robo­t­messe R‑21 bliver Nordens største samlings­punkt for en branche i rivende udvikling. Messen skal blandt andet være med til at fastslå Danmarks stærke position inden for robot­tek­nologi, men den har samtidig en vision om at gøre robotter, auto­ma­ti­sering og droner mere tilgæn­gelige for de mange brancher, der i stadig større grad tager robot­terne i brug.

Hjælp til implementering

På messen vil du, udover at opleve de mange robotter og droner, også kunne få gode råd fra virk­som­heder, der allerede har taget robotter og droner i brug. Samtidig vil inte­gra­torer stå klar til at hjælpe dig godt i gang med imple­men­te­ringen af en konkret løsning, der ikke bare vil optimere dit arbejde, men samtidig højne effek­ti­vi­teten, reducere omkost­ninger og skabe en stor konkur­ren­ce­fordel for din virksomhed. 

 

Hvor?

Odense Congress Center

Ørbækvej 350, Tornbjerg

5220 Odense

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få inspiration til auto­ma­ti­sering med robotter og CNC bearbejdning