Når man drømmer om at blive robot-ingeniør

3. juni 2021

I uge 21 var Daniel Knudsen i erhvervspraktik i Gibotechs Serviceafdeling. Daniel er 15 år og går til daglig på Tingagerskolen i Ringe. Og så drømmer han om at blive robotingeniør.

 

Mangel på arbejdskraft

Som mange andre virk­som­heder i robot­branchen, mærker Gibotech manglen på kvali­fi­ceret arbejds­kraft. Derfor invi­terer virk­som­heden også gerne indenfor for dem, der kunne være inter­es­seret i at arbejde med robotter.

- Vi vil rigtig gerne være med til at åbne unge menne­skers øjne for alle de mulig­heder der er, hvis man gerne vil arbejde med robotter. Vi mangler kvali­fi­ceret arbejds­kraft på mange niveauer ligesom mange af de andre robo­tvirk­som­heder, så hvis vi ved at have elever i erhvervspraktik kan inspirere dem til at tage en uddan­nelse fx indenfor robot­tek­nologi, så vil vi meget gerne snakke videre med dem, når de er færdige

Henrik Anker

CEO, Gibotech A/S

Programmør på en dag

En af de opgaver som Daniel Knudsen blev kastet ud i, var at programmere en kolla­bo­rativ Omron TM robot. Omrons robotter er kendte for deres simple program­mering, bl.a. fordi den er baseret på drag-and-drop. Det tog da også kun Daniel én dag at få robotten til at tage metal­klodser fra et bord og placere dem ved siden af hinanden i en kasse ved siden af.

 

 

Daniel Knudsen har også været med på besøg på det nye super­sy­gehus i Gødstrup, hvor han var med til at teste de AGV’er, som Gibotech har leveret til syge­huset. Og så har han været med på servi­ce­besøg, hvor der blev kigget nærmere på en CNC maskine.

Det er dog robot­terne, Daniel brænder for.

- Det har været fedt at prøve så mange forskellige ting, og jeg vil stadig gerne være robo­tin­geniør. Jeg tror, at det er rigtig sjovt at lave robotter, og så er jeg sikker på, at man altid vil have noget at lave, hvis man arbejder med robotter, lyder det fra Daniel Knudsen.

omron_tm_gibotech
fanuc M710iC_gibotech

Meget mere end det faglige

En del af at være i erhvervspraktik er, udover det rent faglige, også at prøve at være på en rigtig arbejds­plads. Det kan nemlig være noget af et kulturchok for en grund­skolelev plud­selig at befinde sig på en arbejds­plads i det virkelige liv. Men for Daniel har prak­tikken hos Gibotech i Odense været en positiv oplevelse.

- Jeg har selv­føl­gelig lært en masse om robotter, men jeg har også lært, hvordan det er at være i en virk­somhed. Jeg troede måske lidt, at det hele var meget seriøst hele tiden og at man sad og kiggede ind i en computer, men man kan sagtens have det sjovt også. Sådan er det i hvert fald her hos Gibotech, og jeg har været rigtig glad for at være her, slutter Daniel.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil have nyheder og inspiration inden for robotter og CNC.

Kontakt os

Adresse

Datavej 15

5220 Odense

Kontakt

Åbningstider

Mandag – tirsdag:  7.00 – 15.30
Fredag: 7.00 – 13.00