Stærk besty­relse til Danmarks nye robot- og droneklynge 

Bestyrelsen for Danmarks nye robot- og drone­klynge blev udpeget i går, og det bliver en række af indu­striens vigtigste aktører, som sætter sig ved bordet i Odense Robotics. Henrik Anker, CEO, Gibotech, blev udpeget som formand og Casper Hansen, CEO, Technicon, som næstformand.

29. oktober 2020

Nu har Danmarks robot- og drone­klynge en stærk besty­relse, der er bredt geografisk forankret og inklu­derer alle grene af erhvervs­livet samt forskning og udvikling. Vi er ambi­tiøse på klyngens vegne, og jeg ser meget frem til at komme i gang med at bygge videre på Danmarks styr­kepo­sition og realisere poten­tialet for vækst og innovation blandt virk­som­heder i hele landet,” siger besty­rel­ses­formand Henrik Anker, CEO, Gibotech.

Bestyrelsen for den nationale robot- og drone­klynge Odense Robotics er sammensat for at favne hele økosy­stemet med stærke repræ­sen­tanter fra erhvervs­livet, vide­nin­sti­tu­tioner og GTSer, kommuner og inve­storer. Sammen skal besty­relsen nu sætte retningen for klyngens aktiviteter.

Jeg glæder mig til at bygge videre på det stærke fundament, vi har i Danmarks robot- og drone­branche i dag. I samar­bejde med virk­som­heder og videns­partnere skal den nye lands­dæk­kende klynge sætte turbo på indu­striens vækst og innovation. Sammen skal vi skabe endnu flere mulig­heder for at danske robot‑, automation- og drone­virk­som­heder i hele landet kan udvikle nye tekno­logier og øge deres konkurrencekraft

Casper Hansen

Næstformand, CEO, Technicon

Bestyrelsen blev udpeget på et konsti­tu­e­rende besty­rel­sesmøde efter klyngens stif­tende gene­ral­for­samling i går. Virksomhedsrepræsentanterne er udpeget for de kommende to år, mens repræ­sen­tan­terne for videns­partnere og kommuner er udpeget for de kommende fire år.

 

 

Bestyrelsen

Bestyrelsen (alfa­betisk):

Stefan Birkbjerg Andersen, Stadsdirektør, Odense Kommune

Henrik Anker, CEO, Gibotech (formand)

Henrik Bindslev, Dekan, SDU

Jakob Fredsted, Vice President Danfoss Drives

Casper Hansen, CEO, Technicon (næst­formand)

Anne-Lise Høg Lejre, Direktør, DTI

Henrik Pedersen, Dekan, AAU

Marianne Thellersen, Senior Vice President, DTU

Finn Jäger-Rasmussen, Senior Vice President, Terma

Jørn Tolstrup Rohde, Bestyrelsesformand, Blue Ocean Robotics

Esben Østergaard, CEO, Reinvest Robotics.

Den nationale robot- og drone­klynge vil have sekre­tariat i Odense samt regionale hubs i Aalborg, Aarhus, Odense, København og Sønderborg. Klyngen er en vide­re­ud­vikling af sammen­læg­ningen af den fynske klynge Odense Robotics, den nationale drone­klynge UAS Denmark og Innovationsnetværket RoboCluster.

Den nationale robot- og drone­klynge blev udpeget af Uddannelses- og forsk­nings­mi­ni­steriet den 1. oktober som en af en række nye nationale klynger, som fra 2021–2024 skal skabe samar­bejde mellem forskere og virk­som­heder og dermed skabe mere innovation i samfundet.

Kontaktpersoner

Adresse

Henrik Anker, CEO, Gibotech,                    +45 20 66 35 08, ha@​gibotech.​dk

Christian Eskelund-Hansen, PR- & Kommunikationschef, Technicon,            +45 26 21 10 20, ceh@​technicon.​dk

Eva Juul Langlands, Head of Branding and Marketing, Odense Robotics,                    +45 30 71 81 23, evjl@​odenserobotics.​dk