Dänish-Deutsche Krankenhausallianz (DDKA) var på besøg hos Gibotech i Odense for at se og høre om de forskellige auto­ma­tions­løs­ninger, virk­som­heden allerede har instal­leret på hsopitaler.

Automatisering af arbejds­gange er en stadig stigende tendens indenfor hospi­tals­ver­denen. Og nu er udlandet begyndt at kigge mod Danmark for at hente inspiration og se nærmere på allerede eksi­ste­rende løsninger.

Mange ruti­ne­prægede opgaver på et hospital kan med fordel auto­ma­ti­seres med robo­tanlæg og mobile robotter, så perso­nalet i stedet får frigivet tid til andre, mere patientnære arbejds­op­gaver. Mange hospi­taler er allerede i gang og tænker auto­ma­ti­sering ind, når der enten skal bygges nyt, eller gamle bygninger skal renoveres.

Den tanke er de også begyndt at få i Tyskland. Derfor er der dannet en dansk-tysk hospi­talsal­liance, Dänisch-Deutsche Krankenhausallianz (DDKA), som i disse dage har en dele­gation på 14 repræ­sen­tanter fra tyske hospi­taler på inspira­tionstur rundt om i Danmark.

Vi har dannet den her alliance for at intro­ducere tyske og danske aktører inden for digi­ta­li­sering og automation for hinanden. Ved at tage rundt og besøge leve­ran­dører håber vi, at vi kan skabe dialog og inspirere de tyske hospi­taler til at starte flere projekter op. Danmark er inter­essant for Tyskland i forhold til automation, fordi de danske hospi­taler så meget foran”

Olaf Meyer, advisor ved Health i Trade Council Germany, som DDKA udspringer fra.

Ét af stoppene på turen er hos den oden­se­anske virk­somhed Gibotech, som leverer og instal­lerer auto­ma­tions­løs­ninger til hospi­tals­branchen i både Danmark og udlandet. Blandt andet to steril­cen­traler til Universitätsklinikum Schleswig-Holstein i henholdsvis Lübeck og Kiel og vare­mod­ta­gelse og køkken til Nyt OUH i Odense.

Under besøget hos Gibotech blev dele­ga­tionen præsen­teret for de auto­ma­tions­løs­ninger, som virk­som­heden tidligere har instal­leret eller er i gang med at installere på hospi­taler. Derudover blev det til en rundtur ude i produk­tions­hal­lerne, hvor løsnin­gerne bliver monteret og testet, inden de bliver instal­leret ude på hospi­ta­lerne. Der var særligt interesse for auto­ma­ti­sering af hospi­tals­køk­kener og mobile robotter.

Selvom vi allerede har en fod inden for, når det kommer til auto­ma­ti­sering i hospi­tals­branchen, så vil vi altid gerne vise frem og fortælle, når branchen viser interesse for det. Særligt i udlandet ser vi gode mulig­heder for at auto­ma­tisere i endnu større grad. Derfor er der i den grad gensidigt udbytte af sådanne besøg her, hvor vi kan udveksle erfa­ringer og inspirere hinanden til det videre arbejde på hver sin side af projektet”

Mikkel Bjerregaard, CSO hos Gibotech.

Fordelene er mange

Automatisering er et stort og bredt ord, som godt kan være svært at konkre­tisere. Mulighederne er mange, når man gerne vil effek­ti­visere og syste­ma­tisere ruti­ne­prægede arbejds­gange, hvor perso­nalets tid er bedre brugt på andre opgaver.

Det kan for eksempel være i vare­mod­ta­gelsen, hvor rulle­baner sørger for at bringe tråd­kurve frem og tilbage, mens mobile robotter bringer indholdet ud til de rele­vante afde­linger. Eller i en steril­central, hvor mobile robotter trans­por­terer udstyret mellem arbejds­sta­tio­nerne, og robo­tarme sætter kasser eller containere med opera­tions­udstyr ind på hylder i vogne eller på lageret.

Det har både fordelen, at perso­nalet ikke skal bruge tid på at trans­portere udstyr eller mate­riale mellem afde­linger eller arbejds­sta­tioner, men der er også andre gevinster. For eksempel et bedre og mere ergo­nomisk arbejds­miljø, hvor perso­nalet undgår at løfte på tunge kasser og ikke skal bruge arme, skuldre og ryg til at skubbe tråd­vogne frem. Og så er et auto­ma­tions­anlæg altid klar og skal ikke have pauser eller nattillæg.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvordan kan man auto­ma­tisere på et hospital? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder og inspiration.

Kontakt os

Adresse

Datavej 15

5220 Odense

Kontakt

Åbningstider

Mandag – tirsdag:  7.00 – 15.30
Fredag: 7.00 – 13.00