Fynsk robothub udvides

April 10, 2018, Odense
 
Teknologisk Institut udvider robot­fa­ci­li­teter: Europæiske projekter kræver mere plads. Teknologisk Institut udvider igen sine robot­fa­ci­li­teter i Forskerparken i Odense. Denne gang ligger der bety­delige euro­pæiske inve­ste­ringer inden for robot­sik­kerhed og smart produktion bag udvi­delsen. Teknologisk Institut lilleByggeriet – der forventes at stå færdigt i 2019 – er blevet nødvendigt i takt med, at Instituttet har udvidet sin porte­følje af euro­pæiske projekter. Det kræver mere plads, fortæller centerchef ved Robotteknologi på Teknologisk Institut, Kurt Nielsen. – Som følge af, at vi netop har vundet yder­ligere to euro­pæiske projekter, får vi brug for at udvide vores labo­ra­torier, siger han og tilføjer: – Vi er eksem­pelvis netop gået sammen med fire andre euro­pæiske viden­sin­sti­tutter om at gøre det langt nemmere at løfte arbejds­miljøet og produk­ti­vi­teten med kolla­bo­rative robotter i projektet COVR. Det kræver et nyt labo­ra­torium for robot­sik­kerhed. De nye projekter føjes til en porte­følje på nu i alt 10 igang­væ­rende EU-projekter inden for robot- og produk­tions­tek­nologi – med et samlet budget på omkring 300 mio. kroner. I cirka halv­delen af projek­terne er det Teknologisk Instituts robo­t­center i Odense, der leder hele den euro­pæiske indsats i projektet. Det gælder eksem­pelvis i COVR.
 

Fyn har siden 90’erne 

blom­stret

Fyn har siden 90’erne skabt en blom­strende industri og forskning inden for robot­tek­nologi centreret omkring Odense. Og Teknologisk Instituts voksende, euro­pæiske position inden for robo­tin­novation er med til at gavne det danske erhvervsliv, mener Odenses borg­mester, Peter Rahbæk Juel. – Det er meget positivt for den fynske robot­klynge og for danske robo­tvirk­som­heder i det hele taget, at Teknologisk Institut trækker denne inter­na­tionale tekno­lo­gi­ud­vikling til Danmark. De euro­pæiske projekter invol­verer et stort antal virk­som­heder, som på den måde kan få et tekno­logisk løft. Det her er endnu en styr­kelse af den fynske robot­klynge, som vi har en ambition om at gøre til verdens førende klynge for udvikling, produktion og anven­delse af robotter, siger borg­mesteren. Med en udvi­delse på 800 kvadrat­meter skal hallen, udover at huse mere labo­ra­to­ri­e­plads, også bestå af særlige faci­li­teter til at udvikle kunstig intel­ligens og vision­tek­nologi. Derudover kommer hallen også til at bestå af endnu flere aflåste udvik­lingsrum, som skal rumme flere hemmelige robo­t­ud­vik­lings­pro­jekter. Teknologisk Institut har løbende udvidet sine robot­fa­ci­li­teter de seneste 10 år. Senest i 2015 hvor man byggede det, der i dag fungerer som robo­tin­du­striens innova­tionshal. Med den nye udvi­delse kommer Instituttets afdeling i Odense til at have et areal på omkring 2800 kvadrat­meter. Pressemeddelelse fra Teknologisk Institut, 10.04.2018 11:30

På Gensyn i Gibotech