Torsdag den 14. november 2019 byder Teknologisk Institut og DIRA i samar­bejde velkommen til ROBOTBRAG og DIRA Business, som sidste år tiltrak mere end 800 deltagere.

Her kan alle nysgerrige virk­som­heder og andre rele­vante aktører komme ind og få et kig på de nye, innovative auto­ma­tions­tek­no­logier, der står og venter rundt om hjørnet. Dagen byder også på en række spæn­dende konfe­ren­cespor, hvor du kan blive klogere på, hvordan du kan komme i gang eller videre med robotter i din virksomhed.

Endnu større i år

I år bliver DIRA Business endnu større og udvides med et konfe­ren­cespor, der præsen­terer konkrete slut­brugere fra speci­fikke indu­strier. Slutbrugerne vil blandt andet dele ud af deres erfa­ringer med automation og ikke mindst skitsere de mulig­heder, som det inde­bærer at auto­ma­tisere en produktion. Formålet med DIRA Business er at skabe stærke virk­som­heds­re­la­tioner og styrke forretning igennem udveksling af viden og erfaring med andre medlemmer og profes­sio­nelle folk inden for branchen. 

Uddeling af ny teknologipris

Som noget nyt i år uddeles DIRA Teknologiprisen til et produkt, som har formået at udnytte ny teknologi til at skabe et nyt og unikt produkt. De nomi­nerede produkter bliver fremvist på ROBOTBRAG og DIRA Business, og prisen over­rækkes på dagen. 

Robotbrag_grafik
Grafik til Robotbrag 2019

DIRA Business festmiddag

I forlæn­gelse af ROBOTBRAG og DIRA Business invi­terer DIRA til fest­middag kl. 16:45 på Alfred og Kamilla på Sverigesgade 16 i Odense C. Her kan du få et smugkig på nogle af bran­chens mest innovative produkter, når de nomi­nerede til DIRA Teknologiprisen pitcher deres produkter. Du kan netværke med dine kollegaer, og læne dig tilbage, når Thomas Hartmann leverer aftenens under­holdning til DIRA Business fest­middag. Hele aftenen nydes med en syv-retters middag, der komple­men­teres af vin og øl.