Antallet af robotter falder i Danmark

Danmark ned af rangstien

Det er International Federation of Robotics, der hvert år tager tempe­ra­turen på robot­branchen. Årets rapport viser, at Danmark er gledet fra en sjet­te­plads til en nien­de­plads i 2020.

Salg af industrirobotter

I 2020 blev der globalt solgt 383.545 nye robotter. Det er næsten det samme som i 2019. Men i Danmark faldt salget af indu­striro­botter med 11 procent, så der i 2020 kun blev instal­leret 690 robotter mod 772 i 2019.

robot der pakker emner i kasser
IFR rapport

Store regionale og nationale forskelle

I Europa er antallet af instal­lerede indu­striro­botter faldet til 67.700, et fald på 8 procent i 2020. Omvendt er salget i Kina steget med godt 20 procent. 

At kine­serne er gode til at anvende robotter, ser man på stig­ningen i antallet af instal­lerede robotter samt på tallene for robot­tæt­heden.  

Robottæthed

Robottætheden måler, hvor mange robotter, der er instal­leret pr. indu­stri­me­d­ar­bejder, og tallene taler deres tydelige sprog; Robottætheden er stag­ne­rende i Danmark. Sidste år lå Danmark på en sjet­te­plads, men er i 2020 nede på en global nien­de­plads målt på robot­tæthed. Til sammen­ligning er Kine sprunget fra en fjor­ten­de­plads og ind foran Danmark på en ottendeplads.

robot der pakker emner i kasser

Danmark langt bagud

Danmark halter altså langt bagefter, når man ser på udvik­lingen i robot­tæthed fra 2019 til 2020. Her havde Danmark en vækst på blot godt 1 procent, hvilket er markant lavere end mange andre lande.

Søren Peter Johansen, sekre­ta­ri­ats­leder i DIRA har dog et bud på, at der også kan være andre faktorer, der spiller ind på tilbagegangen. 

- I år er tallene for robot­tæt­heden også et billede på en industri, som har været nødsaget til at afskedige mange af sine medar­bejdere grundet COVID-19 pandemien. I Danmark har man haft gode hjæl­pe­pakker, som har hindret afske­di­gelser i modsætning til andre lande. Lande med mange afske­di­gelser vil få højere tal for robot­tæthed, der ikke nødven­digvis afspejler brugen af robot­terne.  

- Derfor ser man også kun få lande (Kina, Ungarn, Taiwan og Storbritannien) som både har et stigende antal instal­lerede robotter samtidig med at robot­tæt­heden stiger.

Og sekre­ta­ri­ats­le­deren har også en klar opfor­dring til de danske virksomheder.

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi skal have mere fart på, hvis vi skal kunne følge med lande som Kina, der buldrer frem. Danske virk­som­heder skal ikke blot holde øje med frem­tidens tekno­logier, men virk­som­he­derne bør begynde at teste og anvende tekno­lo­gierne allerede i dag.

Mindre inve­ste­ringslyst

Dansk Industri mener også, at COVID-19 kan have haft en indfly­delse på tallene. 

- Virksomhederne har været meget bange for at lade folk udefra komme ind i produk­tionen på grund af COVID-19. Man har simpelthen ikke ville tage den risiko, det var at have nogle udefrakom­mende ind, fordi det kunne have for store konse­kvenser for produk­tionen, fortæller Jacob Kjeldsen, der er bran­che­di­rektør i Dansk Industri.  

- Derfor har man ikke haft de her inte­gra­torer og konsu­lenter ude i samme grad som tidligere, for at kigge på, hvor produk­tionen kan opti­meres og auto­ma­ti­seres og lære fra sig af deres viden.  

 

- Det er virkelig ærgerligt, at vi ikke stormer frem ligesom Kina. Konsekvenserne vil være en lavere konkur­ren­ceevne og kan skabe nogle flaske­halse i indu­strien. Derfor skal vi spænde hjelmen og finde hjælpen i tekno­logien – det er afgø­rende, slår bran­che­di­rek­tøren i Dansk Industri fast.  

Kilde: DIRA 

Vil du vide mere?

Mail

Send en mail 

Send mail

Telefon

Ring til os på 

+45 65 95 82 62 

Følg os

Følg os på LinkedIn

LinkedIn

Er robotter ergonomiske?

Er robotter ergonomiske?

Automationsløsninger bliver altid tilpasset det enkelte hospital, men det er uund­gå­eligt, at ergo­nomien forbedres.Kan robotter, auto­ma­tions­løs­ninger og ergonomi kombi­neres? Hvis du spørger os, så er det uund­gå­eligt at forbedre ergo­nomien og arbejds­miljøet, når du…

læs mere
Kan robotter og CNC-maskiner genbruges?

Kan robotter og CNC-maskiner genbruges?

Der kan være gode bespa­relser at hente ved at købe robotter og CNC-maskiner brugt fra andre virksomheder.Det kan være en stor inve­stering, hvis du skal købe en robot eller CNC-maskine til din produktion helt fra ny. Men der kan være en god del at hente, hvis du vælger…

læs mere
Designhøjtalere skal laves på en accord

Designhøjtalere skal laves på en accord

En producent af high end-design­højtalere har netop inve­steret i en accord 50 CNC-maskine til bear­bejdning af træ.Gibotech skal levere en accord 50 CNC-maskine til én af vores kunder; en producent af high end design-højtalere Præcision og bruger­venlig teknologi er…

læs mere