Praktik i Gibotech endte med job hos Skatte-styrelsen

26. april, 2021

Camp Future

Et kompe­ten­ce­gi­vende forløb på 10 uger blev lidt kortere end forventet. Heldigvis fordi der var job i sigte for praktikanten.

Camp Future er et målrettet tilbud til virk­som­heder om at låne en ledig akade­miker i 10 uger og få løst en forret­nings­mæssig udfor­dring, der udvikler virk­som­heden og øger væksten. Det tilbud har Gibotech benyttet sig af. Det er projekt­ledere fra Camp Future, der matcher virk­som­heder og kandi­dater, og det blev Morten Landtved, der blev matchet med Gibotech ud fra en konkret projekt­be­skri­velse, der placerede ham i Marketingafdelingen.

Godt forløb trods Corona

- Det har været et rigtig fint forløb. Trods Coronaudfordringer, der betød, at Morten desværre ikke kunne have sin daglige gang i virk­som­heden alli­gevel, så var projektet så konkret, at han godt kunne lave opga­verne hjem­mefra, lyder det fra Jeanne Bo Aarhus, Marketingkoordinator og ansvarlig for forløbet i Gibotech.

Jeanne Bo Aarhus. Gibotech, marketing
cnc sikkerhed

 

 

 

 

Morten Landtved havde også selv forventet at være i virk­som­heden på fuld tid i de sidste 4 uger som oprin­deligt planlagt. Men det blev der sat en stopper for, da myndig­he­derne forbød fysisk fremmøde hos virk­som­he­derne. Alligevel har han fået noget ud af praktikken.

- COVID-19 har været en turbulent tid for mange virk­som­heder, så stor ros til tilgangen og omstil­lingen i virk­som­heden. Det har bidraget til, at udbyttet af mit prak­tik­forløb har været højere end forventet, siger Morten.

En god oplevelse 

Formålet med prak­tikken var dels at løse en konkret opgave, dels at give Morten mulighed for at udvikle sine evner indenfor forskellige marke­ting­di­sci­pliner. Samtidig fik han mulighed for at vise alle de ting, han allerede kunne.

- Det har været en lærerig tid, hvor jeg har bidraget til en bred vifte af opgaver. Marketingplanlægning, kampagner og gene­relle IT-opgaver, er blot nogle af de over­skrifter, som har præget mit arbejde den seneste tid, siger Morten.

Og der er ingen tvivl om, at ople­velsen af igen at være en del af en virk­somhed har været positivt – Corona eller ej. 

- Både afde­lingen og medar­bej­derne har helt sikkert bidraget til min udvikling, personligt såvel som profes­sionelt, og den åbenhed og profes­sio­na­lisme jeg har oplevet hele vejen rundt hos Gibotech er ikke noget, man må tage for givet. Det har virkelig været fedt at genopleve ”den virkelige verden” inden for marke­tings­faget efter en længere periode som ledig.

Morten Landtved

Kandidat, Camp Future

Endte med et jobtilbud

Camp Future er udviklet for at bringe ledige akade­mikere tilbage på arbejds­mar­kedet og veksler i de første seks uger mellem uddan­nelse i kompe­tencer som forret­nings­ud­vikling og projekt­le­delse og arbejdsdage ude i virk­som­he­derne. De sidste 4 uger er virk­som­heds­praktik i virk­som­heden, hvor kandi­da­terne skal imple­mentere den plan, de har udviklet i de første seks uger. Deltagelse i Camp Future giver 91% fald i ledig­heden blandt delta­gerne og det bliver da heller ikke Morten selv, der kommer til at imple­mentere den plan, han lavede for Gibotech.

- Det er med stor glæde, at jeg kan fortælle, at jeg er blevet tilbudt job ved Skattestyrelsen. Jeg glæder mig til at tilegne mig mere viden og til at bidrage med mine egne personlige kompe­tencer, og jeg er sikker på, at opholdet hos Gibotech var med til at give mig de kompe­tencer og den selv­tillid, der skulle til for at lande drømm­ejobbet, lyder det med et stort smil fra Morten Landtved.

Ikke første gang

Det er ikke fremmed for Gibotech at deltage i forskellige kompe­ten­ce­gi­vende forløb og opmærk­som­heds­ska­bende arran­ge­menter. Virksomheden åbner nemlig ofte dørene for nysgerrige, både for at øge inter­essen for robot­branchen og for at skabe et større arbejds­udbud.  Ud over jævnlige prak­tikker og løbende lære­pladser, deltager virk­som­heden hvert år i arran­ge­menter som Girl’s Day in Science og Åben Virksomhed, hvor man håber på tidligt at vække skole­e­levers interesse for STEM-fagene og en karriere i robotbranchen.

- En af bran­chens udfor­dringer er rekrut­tering af kvali­fi­ceret arbejds­kraft. Derfor tager vi gerne del i den opgave, det er at få uddannet dygtige folk, og vi har flere eksempler på, at medar­bejdere der er startet hos os i praktik eller med at skrive opgave bliver ansat efter­føl­gende. Denne gang bliver det så ikke os selv, det får udbytte af Mortens kompe­tencer, men det er en fornø­jelse at have været med til at få ham tilbage i job, og vi ønsker ham selv­føl­gelig held og lykke, slutter Jeanne Bo Aarhus.

Vil du vide mere?

Mail

Send en mail 

Send mail

Telefon

Ring til os på 

+45 65 95 82 62 

Følg os

Følg os på LinkedIn

LinkedIn

Er robotter ergonomiske?

Er robotter ergonomiske?

Automationsløsninger bliver altid tilpasset det enkelte hospital, men det er uund­gå­eligt, at ergo­nomien forbedres.Kan robotter, auto­ma­tions­løs­ninger og ergonomi kombi­neres? Hvis du spørger os, så er det uund­gå­eligt at forbedre ergo­nomien og arbejds­miljøet, når du…

læs mere
Kan robotter og CNC-maskiner genbruges?

Kan robotter og CNC-maskiner genbruges?

Der kan være gode bespa­relser at hente ved at købe robotter og CNC-maskiner brugt fra andre virksomheder.Det kan være en stor inve­stering, hvis du skal købe en robot eller CNC-maskine til din produktion helt fra ny. Men der kan være en god del at hente, hvis du vælger…

læs mere
Designhøjtalere skal laves på en accord

Designhøjtalere skal laves på en accord

En producent af high end-design­højtalere har netop inve­steret i en accord 50 CNC-maskine til bear­bejdning af træ.Gibotech skal levere en accord 50 CNC-maskine til én af vores kunder; en producent af high end design-højtalere Præcision og bruger­venlig teknologi er…

læs mere