Grønne robotter og hvid jul

Automation styrker Danmarks konkur­ren­ce­kraft – og den grønne omstilling. 

24. december 2020

Ny rapport fra Odense Robotics under­streger, at automation styrker Danmarks konkur­ren­ce­kraft. Kan robot­tek­nologi samtidig gøre noget godt for klimaet?

Ja! Fleksibel automation ændrer forsy­nings­kæder, der i årtier er blevet længere. Tag f.eks. din smartphone: designet i et land, delene er frem­stillet på fabrikker belig­gende i forskellige lande og monteret et tredje sted, hvor­efter det færdige produkt retur­neres bl.a. dertil, hvor det blev designet. That’s globa­lization og sådan er det nok med hoved­parten af det som findes under træet i næste uge.

Fleksibel automation er den game­changer, der ændrer fase­op­spalt­ningen i f.eks. design, produktion og montage. Vi kan nu, hvad vi ikke kunne for få år siden: vende produk­tions­flowet rundt og gøre high mix-low volume nærpro­duktion bæredygtigt.

Frem for masse­pro­duktion i lavt­lønslande og klima­be­la­stende lang­transport gearer bruger­venlig teknologi virk­som­heder til omstilling og skalering: vi kan hurtigt producere præcis det, markedet efter­spørger. Hverken mere eller mindre. Det er bedre ressour­ceud­nyt­telse, mindre spild og lavere energiforbrug.

bestyrelse_Odense_Robotics

 

 

 Med håbet om en grøn og hvid jul

Henrik Anker, Gibotech – formand Odense Robotics
Casper Hansen, Technicon – næst­formand Odense Robotics