Gibotech-Flexmill samarbejde
Patenteret værktøj til automatiseret materiale-bearbejdning
23. september 2020
Flere og flere virksomheder ønsker at automatisere forskellige fremstillingsprocesser. Der er dog store forskelle i hvor meget de forskellige processer er automatiseret. For eksempel er mange svejseoperationer allerede fuldt automatiserede, mens automatiseringsniveauet for materialebearbejdning er relativt lavt. En væsentlig årsag er manglen på egnede værktøjer og metoder, der er nemme at implementere.
Nyt samarbejde og patenterede løsninger
Men værktøjer alene er ikke nok; det er vigtigt at forstå hele automatiseringsprocessen. Gibotech vil sammen med deres finske partner Flexmill gøre automatiserings-processerne lettere. Derfor lancerer Flexmill nu komplette Plug-and-Process værktøjssæt, værktøjsvekslere og proces-pakker samt en M‑serie platform til Gibotech, så den fynske virksomhed nu kan tilbyde endnu flere løsninger til deres kundenetværk.
Værktøjerne
FlexGrinder værktøjerne omfatter bælte, spindel og forskellige rundslibere, der er udstyret med kraftmomentsensor for bedre processtyring til at sikre højkvalitetsoverflader. Og for første gang introduceres FlexChanger produktlinjens patenterede løsninger og metoder til skift af slibebånd og discs i Danmark. FlexChanger giver muligheden for at køre større serier eller længere perioder med ubemandet drift. Det betyder i sidste ende, at tilbagebetalingstiden forkortes, fordi det bliver muligt at eliminere antallet af medarbejdere, der skal arbejde med ensidige, gentagende processer.
– Flexmills filosofi er at samarbejde med kunden om at udvikle innovative løsninger til komplekse og krævende produktionsprocesser. Den filosofi passer rigtig godt til Gibotechs mission om at skabe værdi for mennesker gennem innovative, kundetilpassede løsninger, og vi forventer os meget af samarbejdet.
Flexmill
Flexmill er en international højteknologisk vækstvirksomhed, der leverer intelligente og adaptive overfladebehandlingsløsninger til luftfarts‑, bil‑, energi- og marineindustrien, der betjener nogle af verdens største virksomheder. Flexmill har specialiseret sig i krævende overfladebehandlings-applikationer som polering, afgratning, slibning, lasermærkning, osv. Disse applikationer er alle designet til at øge kundernes produktivitet og produktkvalitet, sænke produktionsomkostningerne og forbedre sikkerhed og arbejdsmiljø.
Flexmill tilbyder løsninger til en lang række forskellige applikationer i både tørre og våde behandlingsmiljøer. Den finske virksomhed udvikler konstant værktøjsteknologier, procesmoduler og metoder, hvoraf mange er patenterede.
Kontakt os
Adresse
Datavej 15
5220 ODense SØ
Kontakt
+ 45 65 95 82 62
gibotech@gibotech.dk
Åbningstider
Mandag – tirsdag: 7.00 – 15.30
Fredag: 7.00 – 13.00