Vi introducerer
Gibo Smart Solutions
Gibotech bruger krisen strategisk til at understøtte de kommende års vækstmål.
Kontakt
Innovativ auto mati sering
Ligesom mange andre robotvirksomheder har Gibotech i Odense en klar vækststrategi for de kommende år.
Som en del af strategien indgår styrket eksportandel i nærmarkederne og en bedre udnyttelse af virksomhedens omfattende erfaring med udvikling og salg af robotanlæg til stort set alle brancher inden for fremstillingsindustrien. Og det skal krisen ikke få lov at ændre på.
Klar til efter krisen
- Da Statsministeren den 11. marts lukkede Danmark ned traf vi en hurtig beslutning i ledelsen om at styrke os i stedet for at krybe i skjul, siger Mikkel Bjerregaard, CSO og medejer af Gibotech.
- Firmaet har en sund økonomi, en solid ordrebeholdning samt en lovende pipeline. Det var allerede en del af vækststrategien, at der skulle arbejdes på en stærkere eksportprofil, så derfor valgte vi at speede den proces op og bruge virksomhedens medarbejderressourcer på at arbejde målrettet med forberedelse til normaliserede forhold, fortsætter Mikkel Bjerregaard.
Målrettet indsats
En af de medarbejdere, der har bidraget til dokumentationsarbejdet, er Project Sales Manager Kenneth Pedersen.
- Vi har i Covid-19 perioden arbejdet målrettet med at samle og kombinere firmaets erfaringer gennem en lang årrække. Målet har været at gøre løsningerne synlige og nemme at overskue, men samtidig ikke forsimple dem, da der i nogle tilfælde er tale om ret komplekse teknologiske løsninger. Vi synes selv, at vi er lykkedes ret godt med at balancere arbejdet, så det kan bruges som inspiration for vores kunder og samarbejdspartnere, siger Kenneth Pedersen.
Løsningerne er blevet samlet under betegnelsen GiboSmartSolutions. En af de nye GiboSmartSolutions er en komplet løsning, der kan modulopbygges fra papkassen rejses til pakning af produkter i papkassen til palletering. Modulerne hedder henholdsvis GiboBox, GiboPack og GiboPalletize og sælges både som enkeltceller eller kombineret til en hel linje.
Gibo Machine Tending
GiboMove
GiboCobot
GiboWeld
GiboBag
GiboPalletize
GiboBox
GiboPack
- Sådanne løsninger har vi lavet et utal af gennem tiden med kombinationer fra små til store papkasser i forskelligt format på den samme linje. Vi har pakket alt fra frosne grøntsagsposer til cremetuber i forskellig størrelse og palleteret alt fra papkasser til fyldte sække. Vi har hele tiden kunne tilbyde både de enkelte moduler og hele linjen, men nu har vi beskrevet det i salgsmateriale og er klar til at fortælle om det, så vores kunder kan drage stor fordel af de mange års erfaring
Ingen brug for hjælpe-pakker
Gibotech har ikke benyttet sig af nogle af de oprettede hjælpepakker, men har afviklet afspadsering og ferie efter behov. Og så har medarbejderne så vidt muligt arbejdet hjemmefra og kun været i huset, når der har været en anledning til dette.
- Selv om Covid-19 har begrænset salgsarbejdet og mulighederne for at besøge kunderne, og vi i enkelte tilfælde har set, at projekter er blevet udskudt, er vi glade for, at vi tog beslutningen om at beholde medarbejderne og starte arbejdet op med GiboSmartSolutions. Det bliver et stærkt værktøj, når det rammer markedet både i Danmark og på nye markeder, slutter Mikkel Bjerregaard.
GiboSmartSolutions biblioteket kan findes her, hvor de enkelte løsninger kan downloades. Sammen med hver løsning er der link til vores Youtube kanal, hvor videoerne er lagt tilgængelige for inspiration. Arbejdet med at beskrive løsninger fortsætter, og der vil løbende blive tilføjet nye til biblioteket.
GiboSmartSolutions til alle områder
Gibotech har i dag tre primære forretningsområder. Hospitalssektoren hvor sterilcentraler, varemodtagelser, AGV-kørsel og blodprøverobotter er de vigtigste områder. Robotanlæg til industri der i dag spænder fra kollaborative letvægtsrobotter, letvægtsrobotter til industriapplikationer, konventionelle industrirobotter som kombination og altid skræddersyet til opgaven gerne med AGV- kørsel til at binde hele produktionsflowet sammen. Virksomhedens ældste forretningsområde er CNC-maskiner primært til træ, plast og kompositmaterialer samt letmetal. Der er dog en stigende efterspørgsel på automatisk maskinbetjening og Gibotech har de seneste år leveret mange kombinationsløsninger med både CNC- maskine og robotter i hele verden og samarbejder med CNC producenten om at udvikle dette område globalt.
GiboSmartSolutions dækker primært industriløsninger og mange af dem vil være baseret på en modultankegang, så man kan købe en enkelt robotcelle eller sætte flere moduler sammen til en samlet løsning, fx med eller uden mobil robot eller CNC maskine.
Få nyheder direkte i indbakken
Er robotter ergonomiske?
Automationsløsninger bliver altid tilpasset det enkelte hospital, men det er uundgåeligt, at ergonomien forbedres.Kan robotter, automationsløsninger og ergonomi kombineres? Hvis du spørger os, så er det uundgåeligt at forbedre ergonomien og arbejdsmiljøet, når du…
Kan robotter og CNC-maskiner genbruges?
Der kan være gode besparelser at hente ved at købe robotter og CNC-maskiner brugt fra andre virksomheder.Det kan være en stor investering, hvis du skal købe en robot eller CNC-maskine til din produktion helt fra ny. Men der kan være en god del at hente, hvis du vælger…
Designhøjtalere skal laves på en accord
En producent af high end-designhøjtalere har netop investeret i en accord 50 CNC-maskine til bearbejdning af træ.Gibotech skal levere en accord 50 CNC-maskine til én af vores kunder; en producent af high end design-højtalere Præcision og brugervenlig teknologi er…