GIBOTECH SPONSOR FOR LASSE POULSEN OG NYMARK RACING I DANISH SUPERTOURISM

∙ 13. Juni 2018, Odense ∙ 
 
Den oden­se­anske auto­ma­tions­virk­somhed Gibotech A/S har valgt at støtte det unge talent Lasse Poulsen, der i januar blev en del af Nymark Racing-holdet, der har fire biler med i Danish Supertourisme. ‑Vi blev over­bevist, da Lasse Poulsen og teamchef Michael Outzen kom på besøg og fortalte om den nye løbs­serie og de mulig­heder for firma­e­vents og gode ople­velser, der kan opnås ved at være sponsor for teamet. Gibotech har tidligere været sponsor på racer­banen og det er derfor dejligt at være tilbage igen og dufte den varme asfalt og samtidig få nogle timer sammen med teamet fra Nymark Racing og vore kunder på en mere utra­di­tionel måde, lyder det fra admi­ni­stre­rende direktør i Gibotech, Henrik Anker. 
 

Fuld fart over feltet

BÅDE EN AF DE YNGSTE OG MEST VINDENDE

Fynske Lasse Poulsen har igennem de seneste år gjort sig bemærket i karting­klas­serne og sikrede sig senest det danske mesterskab i 2017 i klassen KZ2. Med sine kun 22 år er Lasse Poulsen en af de yngste kørere i Danish Supertourisme. Men trods sin unge alder har Lasse mere end en håndfuld mester­skaber i bagagen og er dermed også en af de mest vindende.

DEN NYE SUPERTOURISME BIL BLIVER EN HELT NY OPGAVE FOR DEN FYNSKE RACERKØRER

‑Jeg har valgt at tilslutte mig Nymark Racing og Michael Outzen, da jeg er sikker på, at vi sammen kan få en god sæson, dog går jeg helt ydmygt til opgaven. Der bliver selv­føl­gelig en indlæ­rings­pe­riode, men jeg er her også for at lære og dygtiggøre mig, så jeg ser frem til en spæn­dende sæson, forklarer den glade fynbo til motor​sporten​.dk.

NAVN OG SPONSORAT LIGEØJET

Det er ikke tit, at Gibotech indgår sponsoraf­taler, så forvent­ninger er høje, når Lasse Poulsen sætter sig bag rattet og forhå­bentlig lægger sig i spidsen af feltet. ‑Vi hedder jo Gibotech moving technology og derfor er et sponsorat i denne klasse lige i øjet. Vi har allerede deltaget i 2 løb og er kommet godt fra start. Der er selv­føl­gelig opstart­s­pro­blemer eller udfor­dringer om man vil, men vi er sikre på, at Lasse kommer efter det som sæsonen skrider frem, slutter Henrik Anker. Det næste løb køres 16–17. juni i Rudskrogen, Norge. 

På gensyn i Gibotech