50 MILLIONER SKAL GØRE FOLKESKOLE-ELEVER I ODENSE KLOGERE PÅ KODNING
∙ 31. Maj 2018, Odense ∙
SALGET AF NATURE ENERGY FYN GIVER 85 MILLIONER TIL FOLKESKOLERNE I ODENSE.
Det bliver altså i første omgang børnene i Odenses folkeskoler, der ser ud til at få mest ud af sidste års salg af Nature Energy Fyn, det tidligere Naturgas Fyn. Salget indbragte otte fynske kommuner 335 millioner til deling og i Odense Kommune er man nu blevet enige om, at Odenses del skal gå til skolerne. 26 millioner skal bruges på at forbedre et skrantende indeklima, mens der altså bliver hele 50 millioner til at styrke elevernes teknologiforståelse. På sigt vil investeringen i børnenes undervisning også komme erhvervslivet og særligt den blomstrende robotbranche til gode.50 millioner til glæde
På sigt vil investeringen i børnenes undervisning også komme erhvervslivet og særligt den blomstrende robotbranche til gode.
Administrerende direktør i Gibotech og formand for Odense Robotics’ Board er derfor godt tilfreds med beslutningen:
– Ved at skabe fundamentet i grundskolen og give dem den teknologiforståelse, så sikrer vi en vis platform og en rekrutteringsbase i fremtiden, så det er super godt, at vores lokalpolitikere har haft kikkerten fremme og været modige nok til at allokere den her meget store sum penge over de næste ti år til vores felt. Det er vi rigtig glade for og stolte af, lyder det fra Henrik Anker.