I februar 2024 kan Gibotech fejre 40-års jubilæum med robotter og automation.
Gibotech kan i år fejre 40-års jubilæum. Virksomheden har bevæget sig fra at være en mindre virksomhed, der solgte CNC-maskiner til at være én af Danmarks førende automationsvirksomheder, der leverer automationsløsninger til hospitaler i både Danmark og resten af verden.
I produktionshallen hos Gibotech findes kan du se opstillinger af automationsløsninger, der skal leveres til blandt andet Nyt OUH og en større danske industrivirksomhed. Lastbiler har netop kørt udstyr fra virksomheden og ned til Tyskland, hvor installationen af en automatiseret varemodtagelse skal til at gå i gang. Og i både Sverige og Norge er installationen af automatiserede sterilcentraler godt undervejs.
I resten af virksomheden arbejdes der på at få de næste projekter godt i hus. Lige fra salget af projektet, til den tekniske konstruktion, projektledelse, indkøb af materiale og komponenter – og alt derimellem.
Fra træ til robotter
Der sælges stadig CNC-maskiner, som da Gibotech startede for 40 år siden, ligesom automationsløsninger til industrivirksomheder også fylder i ordrebogen. Men det er særligt automationsløsningerne til hospitalerne, der i dag er årsagen til, at Gibotech stadig står stærkt i automationsbranchen.
”Jeg tror ikke, at Poul Fuglsang havde regnet med, at Gibotech ville være her i dag, da han startede virksomheden for 40 år siden. Dengang solgte vi udelukkende CNC-maskiner primært til træindustrien. Det udvidede vi til også at omfatte automationsløsninger til hele industrien. I 2010 fik vi så foden inden for hos hospitalerne med den første automatiserede sterilcentral. Og siden er det gået rigtig stærkt.”
Henrik Danevig-Anker, CEO hos Gibotech
Sterilcentral er nøgleordet
Netop ”sterilcentral” er et ord, der går igen mange gange i løbet af en arbejdsdag hos Gibotech. Det er nemlig kerneproduktet blandt de automationsløsninger, som Gibotech udvikler, leverer og installerer til hospitaler.
”Den første automatiserede sterilcentral, vi installerede i Danmark, var på Gentofte Hospital. Den var den første af sin slags i Danmark, og 10 år efter kunne vi åbne vores første automatiserede sterilcentral i Tyskland. Vi har også tilføjet varemodtagelse og logistik til vores automationsportefølje, så vi spænder bredt over de processer, hvor hospitaler gerne vil have fjernet det manuelle arbejde til fordel for automation,” siger Henrik Danevig-Anker.
Ros til medarbejderne
Det giver sig selv, at når man skal udvikle og installere automationsløsninger til hospitaler og industrivirksomheder samt stadig sælge CNC-maskiner, så bliver medarbejdertallet nødt til at justeres op løbende.
I 2013 var der 23 medarbejdere i Gibotech. Det tal er i 2024 steget til over 180 medarbejdere. De sidder med hvert deres fagområde, som bidrager til det samlede projekt. Derfor har Gibotech også alle kompetencer til at lave en automationsløsning in-house. Noget, som er en styrke, når projekter skal sælges til nye kunder.
“Der er ingen tvivl om, at en rigtig stor grund til den succes, Gibotech har oplevet, er vores dedikerede medarbejdere. De er specialiserede inden for deres specifikke felt, og vi kan ikke undvære nogen af dem. Der bliver altid lagt stort engagement i vores projekter, så de lever op til de forventninger, kunden har. Det sætter både jeg og vores kunder stor pris på.”
Henrik Danevig-Anker, CEO hos Gibotech
Når man kigger på tidsplanerne for de projekter, som Gibotech lige nu er i gang med at udvikle, så strækker mange af dem sig flere år frem.
Så hvis udviklingen fortsætter, står Gibotech endnu stærkere i den globale automationsbranche om 10 år, når der kan fejres 50-års jubilæum i virksomheden.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Hvordan kan man automatisere på et hospital? Tilmeld dig vores nyhedsbrev for hospitaler og få nyheder og inspiration.
Kontakt os
Adresse
Datavej 15
5220 Odense SØ
Kontakt
+ 45 65 95 82 62
gibotech@gibotech.dk
Åbningstider
Mandag – tirsdag: 7.00 – 15.30
Fredag: 7.00 – 13.00