GIBOTECH fejrer konstruktørs jubilæum
19. august, 2020 | OdenseKonstruktør Klaus Andersen har i august været en del af GIBOTECH i 10 år.
Det er ikke hver dag, at vi kan få lov til at fejre en medarbejders 10 års jubilæum. Men det kunne vi i sidste uge.
- Klaus Andersen har 10 års jubilæum, og det er helt specielt for mig at kunne annoncere dette. Jeg har selv ansat Klaus som konstruktør tilbage i 00’erne hvor GIBOTECH var en mindre virksomhed med en 20–25 ansatte. Dengang lavede vi ikke så mange anlæg om året, og konstruktionen bestod af Klaus og en teknisk tegner. Klaus har arbejdet sammen med GIBOTECH i mange år forinden sin ansættelse, da han i tidernes morgen var ansat ved AAM, som vi købte mange delløsninger af dengang, lyder det fra Henrik Anker, CEO.
En vellidt kollega
Klaus er meget vellidt blandt alle ansatte i GIBOTECH og er en fantastisk dygtig konstruktør. Klaus har en stor viden om gribere og mekaniske løsninger som vi har udnyttet og vundet mange sager på gennem årene. Vi er derfor rigtig glade for, at Klaus har valgt GIBOTECH som sit arbejdssted og ikke mindst stolte af, at vi nu kan fejre 10 års jubilæum sammen.
- Klaus er så heldig, at være tiltrådt en seniorordning, som betyder lidt færre timer på kontoret. Forhåbentlig betyder det, at Klaus også vil fejre 15 års jubilæum i 2025.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Få inspiration til automatisering med robotter og CNC bearbejdning