Dokumentationsspecialist til automations- og robotløsninger

 Er du vores nye Dokumentationsspecialist?

Gibotech A/S er leverandør af innovativ automations- og robotteknologi. Vores forretning hviler på en solid og voksende kundeportefølje af toneangivende private og offentlige virksomheder inden for diverse brancher, industrier og sektorer.

Vi oplever et stigende aktivitetsniveau, ikke mindst med store automationsløsninger og logistikcentre til danske hospitaler. Derfor søger vi en dedikeret tekniker til dokumentation.

Dine væsentligste opgaver -

• Udarbejdelse af dokumentation, CE-mærkning, risikovurdering og brugsanvisninger
• Udvikling af Gibotechs eksisterende dokumenter og skabeloner til ovenstående
• Koordinering af dokumentationsarbejdet på de største projekter
• Intern test og validering af sikkerhedssystemerne på vores projekter

Vi forventer, at du -

• Har solid erfaring med dokumentation og en stor viden om procesudstyr og automationsløsninger
• Har et godt kendskab til love og regler på området, samt lyst til at være den bærende kraft på dette i fremtiden
• Kan formulere dig på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt

Vi har brug for en person, som -

• Tager ejerskab og udviser passion for sine opgaver og følger dem helt til dørs
• Har en god praktisk forståelse og tilgang til arbejdet med maskinsikkerhed
• Er proaktiv, selvstændig og ansvarsbevidst
• Er kompetent, udadvendt og grundig
• Er vant til tværorganisatorisk samarbejde
• Er en god kommunikator og i stand til at præsentere en opgave på professionel vis
• Er superbruger på MS-officepakken

Du får -

• Et udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
• En stor grad af frihed og medbestemmelse
• En kultur med fokus på innovative og unikke kundeorienterede totalløsninger
• Et team bestående af ca. 80 engagerede kollegaer i et uformelt miljø
• En velkonsolideret virksomhed i vækst med særdeles gode fremtidsperspektiver
• En konkurrencedygtig lønpakke

Gibotech A/S har domicil i Odense, tæt på motorvej E20.

Tiltrædelse: Snarest muligt

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projekt- og Konstruktionschef Morten Boe Nielsen på +45 41306841.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning på mail til: mbn@gibotech.dk. Venligst skriv ”Job Dok18” i emnefeltet. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor ansøgninger behandles løbende.

Gibotech har 30 års erfaring med at udvikle, fremstille og servicere CNC-maskiner, robotter og andet udstyr til højteknologiske anlæg. Vi er blandt de førende leverandører af unikke kundetilpassede totalløsninger, som for 80% vedkommende bliver afsat i Danmark.